Gå til indhold
Alle projekter

Projekt

Skyskraber

Et 2D-chatunivers for dansktalende voksne i traditionen fra Habbo, Netstationen og 3Dbyen. Rummene føles som etager i et tårn. 51 WebSocket-moduler, én udvikler.

BunWebSocketsCanvasPostgresRedisStripe

Hvad det er#

Skyskraber er mit hobbyprojekt: en 2D-chatverden i realtid for dansktalende voksne. Du går rundt som en pixelfigur i rum med hvert sit tema, snakker i talebobler, stiller møbler op og møder dem, der er på samme etage som dig.

Forbillederne er valgt med vilje: Habbo Hotel, Netstationen og 3Dbyen, de chatverdener mange danskere voksede op med. Skyskraber er mit bud på, hvordan sådan et sted ser ud, når det bygges til voksne i 2026.

Hvorfor det findes#

Jeg var elleve år, første gang jeg loggede ind på Habbo.dk. Mønterne blev købt i kiosken på hjørnet for julegavepenge, og min første valutaomregning (45 kroner ≈ 50 Habbo-mønter ≈ en sofa) foregik stående ved mejerikøleren.

De danske chatverdener lukkede for mange år siden. Savnet er der stadig, både hos dem, der husker dem, og hos dem, der bare mangler et uformelt sted at hænge ud på dansk, som ikke er Discord eller Reddit. Skyskraber er mit svar.

Sådan fungerer det#

  • Etager. En skyskraber har etager, og hver etage er et offentligt rum med sit eget tema. Billedet holder, når stedet vokser: kantinen på 3. sal, tagbaren på 32. sal og din egen lejlighed på den etage, du har købt dig ind på.

  • Rum. Isometriske rum i pixelgrafik med møbler, du kan flytte rundt, og som bliver stående, når du logger af. Inviter venner, sæt stemningen, eller hold reception for et kunstprojekt.

  • Økonomi. Betalingen går gennem Stripe, og tempoet er roligt. Der er ingen lootbokse og ingen nedtællinger, der skal presse dig til at købe. Du køber en stol, fordi du gerne vil have stolen.

  • Alt sker i realtid. 51 WebSocket-moduler håndterer chat, bevægelse, møblernes placering, hvem der er i rummet, venneaktivitet, markedsplads, moderation og betalinger. Nye versioner går i luften med blue/green-deploys, der holder forbindelserne åbne, så brugerne ikke mærker skiftet.

Sådan er det bygget#

Bun på serveren, Canvas i browseren, Postgres til de data, der skal gemmes, Redis til tilstedeværelse og pub/sub, og Stripe til betalinger. Det er den samme stack som i resten af det, MICCI laver, så det er nemt at skifte mellem Skyskraber og studiets andre projekter.

123 tabeller i Postgres og én udvikler. Hver push til main bliver deployet automatisk på hoststack.dev.

Læs mere#

Hele historien om Habbo-mønterne, og om hvordan genopbygningen er skruet sammen teknisk, står i blogindlægget Jeg genopbygger Habbo.dk for voksne, ti år for sent.

Andre projekter